App vs. responsiv hjemmeside – Hvad er det bedste valg?

Posted on May 20, 2020

I 2018 kom otteoghalvtreds procent af alle hjemmesidebesøg fra en mobilenhed, så det for fjerde år i træk overgik besøg fra en computer. Mobile enheder var også ansvarlige for 42 procent af den samlede tid, der er brugt online. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt din virksomhed har brug for en appudviklingsstrategi – for det har den helt sikkert – men om en app eller en virkelig god responsiv hjemmeside vil være det bedste for din virksomhed.

Udadtil ser responsive hjemmesider og apps nok rimelig ens ud. Men det er faktisk to meget forskellige medier. Beslutningen om hvilket medium passer bedst til din virksomhed og behov, afhænger af flere forskellige faktorer, f.eks. målgrupper, budget og formål. For at gøre det lettere for dig at bestemme, hvor du skal fokusere din indsats, har vi opdelt hvordan de to muligheder påvirker brugeroplevelsen.

Mobile Apps

Native apps er til specifikke platforme, f.eks. IOS eller Android. En bruger downloader og installerer mobile apps på deres enhed, og generelt tilbyder native apps en hurtigere og mere behagelig oplevelse, sammenlignet med mobile hjemmesider.

Indvirkning på brugeroplevelsen

En app giver dig mulighed for at tilbyde dine nuværende kunder/brugere merværdi, da du nu har en ny kanal at kommunikere igennem. I stedet for bare at vise den samme tekst og billeder som en hjemmeside, kan apps integrere spændende funktioner og nye komponenter, som brugerne kan interagere med. For eksempel kan Instagram brugere se billeder på hjemmesiden, men kun uploade dem via appen.

Tilpasning

Med apps kan brugerne sætte deres egne præferencer så snart appen er downloadet, og tilpasse den til deres behov. Apps kan også spore brugerengagement og bruge det til at tilbyde tilpassede anbefalinger og opdateringer, hvilket gør appen mere nyttig for brugeren. Apps giver også virksomheder mulighed for at sende skræddersyet kommunikation til brugere, baseret på deres interesser, placering, brugsadfærd og mere. Ifølge Localytics havde det en positiv indflydelse på engagement, open-rate og conversion rate, at virksomheder afsendte tilpassede eller “dynamiske” meddelelser til brugerne. Tilpasning giver brugeren mulighed for at få mest muligt ud af appen.

Mulighed for at Køre Offline

Apps kan køre uden en internetforbindelse. Selvom mange apps kræver internetforbindelse for at udføre de fleste af deres opgaver, kan de stadig tilbyde noget indhold og funktionalitet mens de er offline. Dette gør at brugerne har adgang til oplysninger når som helst og hvor som helst, hvilket er en klar fordel.

Intuitivt Interface

Generelt tilbyder apps en mere intuitiv brugergrænseflade, hvilket gør dem nemme at bruge. Det unikke interface gør også at brugerne nemt bliver mere fordybet i oplevelsen. Brugere af specifikke operativsystemer er også vant til visse funktionaliteter og egenskaber, da de forventer disse ting når en app er udviklet til den bestemte platform. Mobil hjemmesider har ikke altid den samme gode funktionalitet, som brugerne selvfølgelig foretrækker.

Udnytter Enhedens Evner

Mobil apps har adgang til og kan bruge visse indbyggede funktioner på enheden, som f.eks. kamera, GPS og placering. At udnytte disse funktioner fører til en forbedret og mere praktisk brugeroplevelse. F.eks. kan shoppingapps sende brugere flyers med tilbud der er specifikke for deres område, hvis appen har integreret automatisk brug af GPS og lokaliseringsdata.

Responsiv hjemmeside

Responsive mobil hjemmesider er sider, der kan rumme forskellige skærmstørrelser. For at sige det helt kort, er en responsiv hjemmeside en tilpasset version af en almindelig hjemmeside, der specifikt bruges til mobile enheder.

Tilgængelig for Alle Brugere

I modsætning til apps, der kun fungerer på specifikke platforme (iOS eller Android), kan alle mobil enheder, uanset operativsystemet, få adgang til en responsiv hjemmeside, så længe den har en internetforbindelse. Det er dog vigtigt at huske, at netværksadgang, kvalitet og hastighed alt sammen er faktorer, der vil påvirke brugeroplevelsen. Responsive hjemmesider behøver heller ikke downloades eller installeres og er fuldstændig gratis, i modsætning til nogle apps.

Brugere Behøver Ikke at Opdatere

Hvis brugere vælger en responsiv hjemmeside frem for en app, behøver de ikke bruge tid på at installere nye versioner og opdateringer af dit produkt, for at se forbedringer af hjemmesiden. Da hjemmesider er lette at opdatere og rette bugs på, er det sandsynligt at brugerne ikke engang opdager at den opdateres, så de kan gå direkte til at nyde en forbedret oplevelse.

Omkostningseffektiv

Omkostningseffektivitet er mere en fordel for virksomheden end brugeren; afhængigt af hvor kompleks den er, kan en responsiv mobil hjemmeside nemt være mere omkostningseffektiv end hvis du skal udvikle en app. Omkostninger er en vigtig faktor at overveje, især hvis du har tænkt dig at udgive din app på mere end én platform.

Hvad er den bedste mulighed?

Statistisk set foretrækker flertallet apps. En rapport fra Newzoo viste, at mobilappsindustrien genererede 92,1 milliarder i globale indtægter i 2018. Den samme rapport forudsiger, at app-indtægterne vil stige med over 50 procent, til 139,6 milliarder, i 2021.
Da tiden folk bruger på mobilenheder øges, antallet af smartphone brugere stiger til 3,8 milliarder i 2021, og appdownloads overstiger 100 milliarder i 2018, er der masser af gode grunde til at virksomheder bør udvikle en apptjeneste.

Det rigtige valg afhænger dog af din virksomheds mål. Hvis dit primære mål bare er at tilbyde mobilvenligt indhold til en masse mennesker, er en mobil hjemmeside nok det bedste valg. Men hvis du gerne vil være mere engageret, interagere med og kommunikere med dine kunder for at skabe kundeloyalitet, er en app måske en bedre mulighed for dig.
I mange tilfælde ender det også med at du finder ud af, at du har brug for både en mobil hjemmeside og en app. Hvis det gøres korrekt, kan begge være et strategisk og værdifuldt valg. Så når det kommer til din virksomheds mobilstrategi, er det måske ikke et spørgsmål om A eller B, men mere hvad du skal starte med..

 


No Replies to "App vs. responsiv hjemmeside - Hvad er det bedste valg?"